Af Klaus Rothstein

Weekendavisen den 26. juni 2020

Hvid afmagt. To amerikanske litterære organisationer er kommet i alvorlige problemer på grund af kontroverser om støtte til Black Lives Matter-bevægelsen.

I begyndelsen af juni udsendte The Poetry Foundation og Poetry Magazine en venlig ment tekst, hvor de ønskede ”at udtrykke solidaritet med det sorte samfund og afvise uretfærdighed og systemisk racisme”.

Men de gode viljer gav bagslag. Over 2.000 digtere, kritikere m.m. har underskrevet et protestbrev, der kritiserer teksten for at være overfladisk og ukonkret. I en tid, hvor der sker statssanktionerede politidrab på sorte, er sådan et statement værre end ingenting, skriver afsenderne. De kræver en ny ledelse, der arbejder for retfærdighed for farvede, handicappede, transpersoner, queerpersoner og immigranter. Fonden og tidsskriftet skal desuden indfri organisationens moralske gæld til sorte forfattere og anerkende sin uretfærdige behandling af latinamerikanske digtere, transdigtere, queerdigtere og handicappede digtere, hedder det i det åbne brev. Endelig kræver underskriverne en omfordeling af ressourcer, så mere bruges på minoriteter og antiracisme, samt en omorganisering af fondens personale, så medarbejderne – der primært er hvide – kommer i bedre overensstemmelse med demografien i Chicago, hvor The Poetry Foundation hører hjemme. Læs videre “Minoriteternes oprør”

Weekendavisen den 26. juni 2020.

For 228 år siden, den 31. juli 1792, nedlagde Kronprins Frederik grundstenen til Frihedsstøtten udenfor Københavns Vesterport. Nationen skulle ære sig selv for stavnsbåndets ophævelse. Samme år udstedte kongen en forordning, der forbød slavehandel i de danske kolonier (ganske vist først fra 1803), og 1792 er dermed et danmarkshistorisk frihedsår.

I disse dage, hvor fortidens helte ofte er nutidens slyngler, og historiske monumenter tages op til revision, bør vi kaste et blik på Frihedsstøttens to tekster, der er skrevet med politisk omtanke og litterær omhu. På østsiden:

Kongen kiendte
at Borgerfriehed bestemt ved retfærdig Lov
giver Kierlighed til Fædreland
mod til dets Værn/ lyst til Kundskab
Attraae til Flid
Haab om Held.

Og på vestsiden:

Kongen bød Stavnsbaandet skal ophøre
Landboe Lovene gives Orden og Kraft
at den frie Bonde kan vorde
kiek og oplyst
flittig og god
hæderlig Borger
lykkelig.

Disse tekster lyser op på en hvilken som helst regnvejrsdag på Vesterbrogade.

Manden bag ordene, Thomas Thaarup (1749-1821), var i sin samtid en stor kanon og patriotisk lejlighedsdigter. I dag er han gledet i komplet glemsel, men han bør huskes, og ikke kun for teksterne på Frihedsstøtten. I 1813 oversatte og udgav han nemlig den tyske forfatter Frederich Buchholz’ antisemitisk kampskrift Moses og Jesus eller om Jødernes og de kristnes intellektuelle og moralske Forhold, der både førte til en stor litterær strid og til en bølge af vold og hærværk mod danske jøder, kendt som Jødefejden. Så altså: De opbyggelige ord på Frihedsstøtten er med historiens lunefuldhed skrevet af en stor antisemit. Værd at vide, værd at huske.

NB: I 1960 skød byens første højhus op ved siden af Frihedsstøtten, Arne Jacobsens 70 meter høje Hotel Royal, hvor fotografen fandt en smuk vinkel.

Weekendavisen den 19. juni 2020

Kommentar. Meget passende har den nye leder af det splittede Det Danske Akademi skrevet en bog om, hvordan man lærer at leve med dem, man hader.

En tidlig sommerdag for et par år siden skulle jeg interviewe professor, dr. phil. Lasse Horne Kjældgaard på Københavns Hovedbibliotek. Solen stod blødt ned over byen, og inden arrangementet, sad vi og sludrede lidt på den lave stensætning foran synagogen, der ligger lige overfor biblioteket i Krystalgade.

På scenen skulle vi tale om Lasse Horne Kjældgaards bog Meningen med velfærdsstaten: Da litteraturen tog ordet – og politikerne lyttede, hvor han påviser at velfærdsstatsdebatten i sin tid også var en kulturdebat, hvor skønlitterære forfattere deltog. Læs videre “Kriger uden våben”

Weekendavisen den 18. juni 2020

På tirsdag er det Sankt Hans, så vi vil holde byens hekse og sognets trolde fra livet med glædesblus. Det synger vi forsigtig fællessang om med Holger Drachmanns prægtige ‘Vi elsker vort land’. På Det Kongelige Bibliotek findes den flamboyante forfatters notesbøger 1864-1905, hvor man kan se skriblerier, digte i udkast og ikke mindst et væld af gode tegninger. Men desværre rummer samlingen ikke nogen bog fra midsommervisens år 1885. Til gengæld tager vi her et kik i notesbogen fra året efter, 1886. Uvist af hvilken grund har Holger Drachmann klæbet en avisannonce ind, her transskriberet fra gotisk: ”Luxus hoppe tilsalg. En fejlfri, mørkerød hoppe, 6 år, af forædlet race, sjælden smuk og from, går godt een- og tospænder og fint til ridebrug, fremvises J. Danefærdsvej 10., J. Madsen.” På siden overfor har digteren noteret med sirlig skrift: Die Juristen sind schlechte Christen. Und die Theologen sind værre end nogen. Hvor dette lille satiriske rim stammer fra, har ikke ladet sig opklare. Men sjovt nok dukker det også op i Peter Høegs Forestilling om det tyvende århundrede, her ovenikøbet også med et udfald mod lægestanden mellem juristerne og teologerne: Die Medizinen sind grosse Schwinen. Så på med slængkappen og af sted til bålfest (luksushoppen er vist længere til salg)!

NB: På Det Kongelige Biblioteks hjemmeside kan man bese digitale affotograferinger af alle Holger Drachmanns notesbøger. 4.000 sider til fri og herlig gennembladning!

Weekendavisen den 12. juni 2020

Krans eller krone. En metrostation, en massemorder, en fodboldspiller, en sodavand, en chokolade, en skrifttype, en skrivemaskine, en satellit – og øl og cigarer…

Aslak Gurholt (f. 1981), prisbelønnet grafisk designer fra Oslo, har under coronakarantænen sammensat en artist book om alt det, der kaldes corona, men ikke har noget med COVID-19 at gøre. Der var nemlig corona før corona.

Samtidig med at han passede sit bureau, Yokoland, og underviste sine børn i hjemmeskole, brugte Aslak Gurholt april måned på at følge et coronaspor gennem kulturhistorien og samle det hele i en oplysende og underholdende billedfortælling, hvor det ene apropos tager det andet og associationerne står i kø. Læs videre “Coronaassociationer”