Af Klaus Rothstein

Weekendavisen den 1. maj 2020

Roman. Bergsveinn Birgisson har med koens kulturhistorie som påskud skrevet en stærk og sørgelig roman om et patologisk, sitrende og overbrændt sind.

Bergsveinn Birgisson: Håndbog i køers sindelag. På dansk ved Kim Lembek. 304 sider, 250 kr. C&K Forlag.

Gestur er i krise. Efter flere år på universitet i Nottingham, vender han nu hjem til Island med sin engelske kone og deres datter. Men ingen i Island har brug for en kultursociolog, og Gestur lider af lavt selvværd. Hans navn, det oldnordiske ord for gæst, siger det hele. Han er hverken hjemme i sit ægteskab, land eller eget liv.

Da en hund blotter tænderne og napper Gestur i hånden, skælder hans kone ham ud for ikke at sige fra overfor hundens ejer. Da han mander sig op, udvikler situationen sig. Hundeejeren er en brutal stodder, der truer Gestur med et jagtgevær, tvinger ham på knæ og ydmyger ham. Et nyt lavpunkt. Men også et slags vendepunkt. Læs videre “Gæst i sit eget liv”

Weekendavisen den 1. maj 2020

Da Sven Møller Kristensen (1909-91) i vinteren 1945 skrev teksten til ‘Danmarks Frihedssang’, var drømmen om nazisternes kapitulation ikke kun et luftkastel. En vinter, lang og mørk og hård, på fem forbandede år, lakkede endelig mod enden, og sangen kunne mærke det: ”Det samler sammen til en tø, hvor vinter og vold skal dø”. Endnu var friheden ikke vundet, så Sven Møller Kristensen skrev en beslutsom opfordring om: ”På trods af mord og brand og fængsel er/ en folkevilje vokset og brudt frem./ Gå til modstand, alle danske, alle mand som én/ og gør Danmark frit.” Den manende tekst blev trykt i martsudgaven af den tværpolitiske modstandsorganisation Frit Danmarks illegale blad, og allerede den 5. maj sang Aksel Schiøtz den i Danmarks Radio til Knudåge Riisagers. Sangen fik status som Danmarks officielle frihedssang, og endnu i dag er den på repertoiret som fællessang ved de årlige mindehøjtidligheder, ikke mindst i Mindelunden, Ryvangen, København. Forbandet nok bare ikke i år. Corona har gjort Mindelunden tavs, der vil ikke være sammenstimlen foran Store Gravfelt, og vi må synge fællessang hver for sig. Det ville Sven Møller Kristensen have fået noget godt ud af, for udover at være professor i litteratur, var han uddannet i sang, og han skrev både et jazzoratorium, ‘Sangen om Larsen’ (til Keld Abells skuespil Melodien, der blev væk) og viser til børn. Kommunisten Sven Møller Kristensen var både en del af besættelsestidens antinazistiske kulturkamp og af kulturradikalismens interiør.

NB. Det kunne ikke passe bedre. Sven Møller Kristensen har en lysestage stående i vinduskarmen. Lys over land, det er det, vi vil, den 4. maj.

Weekendavisen den 24. april 2020.

Våren er kommet til Nyhavn, for det er april, og det er præcis 80 år siden, at Sigfred Pedersen udgav den herlige ‘Søren Bramfris lærkesang’, hvor solen har gule unger i hver skimlet regnvejrspyt. Men da han skrev den joviale, frivole og livsglade vise om Søren og Katinka, vidste han næppe, at den ankom samtidig med, at de fem forbandede år begyndte. Endnu var der ingen vissengrønne i Nyhavn. Der var kun den pigeglade Søren, der, når bæverdingen lukkede, ville glide to og to sammen med sin Katinka til hendes kyske bo: ”Kom min søde Nyhavns-pige, lad mig elske dig i nat / Se, en simpel hønsestige har til himlens dør jeg sat / Jeg kan sprænge alle skranker, jeg kan bryde alle bånd, / men i aften bli’r jeg stille, blot du tar min store hånd.” Og apropos hånd. Sigfred Pedersen var oprindelig forsikringsmand i Haand i Haand, men bohemelivet lå bedre for ham. Han var nok mere anerkendt i minefeltet end på parnasset, men folkelige viser kunne han spendere som få, og litterært set er han i godt selskab med Bellman og Wessel (og på Wessels Kro i Sværtegade optrådte han tit). Her er han tilbage i Sørens og Katinkas Nyhavn, på bænken ved Mindeankeret med sin søn Claus, en aprildag i 1967. Sigfred Pedersen døde i december samme år. Kro

NB: Privatbilismens triumf forvandlede Nyhavn til en parkeringsplads. I dag har coronas triumf forvandlet Nyhavn til en ødemark.

Weekendavisen den 24. april 2020.

Begivenhed. Tre kritikere slipper godt fra at skrive ikke-lineær litteraturhistorie med fokus på litteraturens hændelseskarakter.

Tue Andersen Nexø, Erik Skyum-Nielsen og Kizaja Ulrikke Routhe-Mogensen: 20 før 20. Begivenheder i dansk litteratur 2000-2019. 382 sider, 299,95 kr. Informations Forlag.

En litteratur lever ved at sætte problemer under debat. Jeg kom til at tænke på dette gode, gamle diktum af Georg Brandes, da jeg læste 20 før 20. Begivenheder i dansk litteratur 2000-2019 af Tue Andersen Nexø, Erik Skyum-Nielsen og Kizaja Ulrikke Routhe-Mogensen. Ikke fordi de tre kritikere på Information aktivt bekender sig til Georg Brandes pointe fra 1872, men fordi de skønlitterære forfattere og litteraturen selv i disse år har en udpræget politisk bevidsthed og problemorientering. Jeg nævner i flæng: identiteten og borgerbegrebet, krigene og demokratiet, velfærdsstaten, udkanten, landbruget, postkolonialisme, transnationale identiteter, integration (og mangel på samme), Muhammed-krise og danskhed, flygtningekrise, klimakrise, 2. Verdenskrig, psykisk sygdom, sorg og sammenbrud… Læs videre “Øjenhøjdeoverblikket”

Weekendavisen den 17. april 2020.

I onsdags for 40 år siden døde Jean-Paul Sartre. Den franske filosofforfatter og offentlige intellektuelle iagttog verden med sit vindskæve øje, og i filosofiske, litterære og dramatiske tekster fortalte han os, at der ikke findes nogen guder, og at vi mennesker alene består af summen af vores egne handlinger. Dette fotografi – hvor han forvirrende nok både ligner kritikeren Erik Skyum-Nielsen og pastoren Søren Krarup – stammer fra efteråret 1967, hvor Jean-Paul Sartre præsiderede over Russell-tribunalet, der på initiativ af en anden filosofforfatter, engelske Bertrand Russell, satte sig for at undersøge om amerikanerne havde begået krigsforbrydelser under Vietnam-krigen. Tre år tidligere havde Jean-Paul Sartre af politisk-ideologiske grunde afvist den Nobelpris i litteratur, som Bertrand Russell selv havde sagt ja tak til allerede i 1950. Nu forenedes de to pacifistiske forfatterfilosoffer i tribunalet, som efter politisk modvilje i Paris henlagde sin første session til Stockholm, og efter politisk modvilje i København henlagde sin anden session til Roskilde. Restaurant- og danseetablissementet Fjordvilla, som i dag er jævnet med jorden, lagde lokaler til det selvbestaltede tribunal, hvor man også kunne høre litterære notabiliteter som Simone de Beauvoir og Sara Lidman udspørger vidner om Vietnam-krigen. kro

NB: Jean-Paul lod nåde gå for ret, da en ukendt synder havde fejlstavet ham Jean Poul på navneskiltet ved Russell-tribunalet i Roskilde i november 1967.