Af Klaus Rothstein

Weekendavisen den 8. april 2020.

Tv-virus. »Det svarer til, at der ikke fandtes trafiklove, og fodgængerne uafbrudt blev kørt ned af biler.« Netflix-dokumentar om fremtidens pandemier havde premiere oven i virkeligheden

Der står en mand og spejder tænksomt ud over Forum Romanums oldgamle ruiner: ”For 2.000 år siden var det her et robust og dynamisk samfund,” siger han med dyb og rolig stemme.

Med sin høje skaldepande og det lange nakkehår, der er hvidt som strandsand, ligner han mest af alt en aldrende rockstjerne, som tiden er løbet fra. Men Dennis Carroll har ikke haft sin karriere ved musikken. Han er ekspert i infektionssygdomme i den amerikanske stats bistandsorganisation, USAID, og der er en særlig grund til, at ruinerne gør ham tænksom:

”Romerne ville aldrig have kunnet begribe tanken om, at deres civilisation ikke var permanent. Og 2.000 år senere står vi i præcis den samme situation. Vi tror, at den verden, vi lever i, er permanent. Dette er den evige stad, og den viser os, at intet varer evigt. Alting vil forgå.” Læs videre “Varsler for de døvblinde”

Weekendavisen den 8. april 2020.

https://www.weekendavisen.dk/2020-15/boeger/den-9.-april

Den 9. april

De mørke fugle fløj
ved gry med motorstøj
i eskadriller over byens tage.
Da så vi og forstod,
det gik til hjertets rod,
at vi fik trældoms bitre brød at smage.

En dag så klar og blå!
Den sol vi vented på
var kommet, men den lyste som i blinde.
Betvunget, smertestum
lå Danmark sluttet krum,
så dybt i kval og nød som ingensinde.

Men i den angstens stund,
Du lå med blodig mund
og alt omkring var dødsens nat og gru,
da så vi og forstod
til vore hjerters rod,
at aldrig har vi elsket Dig som nu!

Otto Gelsted (1888-1968)

NB: Disse fly i formation fik Otto Gelsted til at skrive sit digt den 9. april 1940, i morgen for 80 år siden.

Weekendavisen den 8. april 2020.

https://www.weekendavisen.dk/2020-15/boeger/klinten-og-hveden

Gud og Satan. Mørkets Fyrste bliver kæreste med med fraskilt, midaldrende kvinde og gør hende til chef for Institut for Tegn på Tidens Ende.

Erlend Loe: Helvede. På dansk ved Susanne Vebel. Illustreret af Kim Hiorthøy. 144 sider, 149,95 kr. Gyldendal.

Det lyder som rendyrket rugbrødsrealisme: Rakel er midaldrende og fraskilt, manden fandt en yngre model. Nu er hun flyttet fra villa til rækkehus, hvor hun prøver at finde sig til rette i ydmygelsen.

Men det fortsætter som et bulgakovsk ekko: Rakel finder en lem i haven. En trappe fører ned til en slags reception, hvor en uniformeret kvinde sælger billetter til Helvede. Hun forklarer, at Helvede er en nonprofitorganisation: ”Vi bestræber os konstant på at korrigere det negative billede, offentligheden har af os, men vi mangler midler og fægter os frem fra dag til dag. Det er ikke billigt at drive et helvede, at du ved det.” Læs videre “Klinten og hveden”

Weekendavisen den 3. april 2020.

Magtkritik. Forfatteren Max Brooks skyder al coronaskyld på Kina og Donald Trump, som han mener skal faktatjekkes for alt. Men alle borgere har et ansvar.

”Et løg af lag på lag-løgn”.

Sådan karakteriserede forfatteren Max Brooks præsident Donald Trumps håndtering af coronakrisen, da han i sidste uge blev interviewet i National Public Radio, USA’s ikke-kommercielle public service-radio.

Max Brooks – søn af den legendariske komiker Mel Brooks – er forfatter til flere bøger fra en dystopisk verden, og som research til sin post-apokalyptiske zombi-roman World War Z (2006), foretog han omfattende research i en række amerikanske kriseberedskaber: ”Vi har et system, som skatteyderne har betalt for, så vi kunne være klar i en situation præcis som denne. Men vi har været katastrofalt langsomme og uorganiserede fra første dag,” sagde han i interviewet. Læs videre “Faktahygiejne i pandemiens tid”

Weekendavisen den 3. april 2020.

https://www.weekendavisen.dk/2020-14/boeger/kolera-i-koebenhavn

Året er 1885, stedet er Almindelig Hospital, Amaliegade, København. Tredive år før dette fotografi blev taget, husede hospitalet byens fattigste og sygeste ofre for den store koleraepidemi, der i 1853 slog 5.000 københavnere ihjel. I Fra Piazza del Popolo (1866), den store debutroman af Vilhelm Bergsøe (1835-1911), underholder en gruppe kunstnere hinanden med erindringer i Rom, der er belejret – ikke af pest som i Dekameron, men af røvere – hinanden med erindringer. En af dem er fra Almindelig Hospital under koleraepidemien: ”Da Sygdommen vedblev at gjøre større og større Fremskridt, ansattes yngre Læger til Tjeneste ved Gjethuset, medens jeg som Candidat blev engageret til at gjøre extraordiriair Tjeneste som Choleralæge ved Almindeligt Hospital. (…) Man tænke sig Stuer saa overlæssede og stuvede, at Patienterne undertiden ikke havde hundredes Cubikfod Luft til at fylde deres Lunger med; man tænke sig denne Luft saa tung, saa stinkende og saa fortvivlet inficeret, at enhver Patient, som kom derind, døde; man tænke sig disse Dødsleier, hvor Hospitalet havde saa lidet af de nødvendige Requisiter, at Hovedpuderne ofte reves bort under de Døende, for at anvendes til de Nyankomne – og man faaer endda kun et svagt Billede af de Forhold, hvorunder vi virkede.”

NB: To af de indlagte læser bøger. Er barnehovedet i barnevognen ikke unaturligt stort? Bygningen blev revet ned i 1896.