Af Klaus Rothstein

Weekendavisen den 27. marts 2020.

Coronacensur. Da Mario Vargas Llosa skrev, at virusen er kinesisk, blev hans bøger fjernet fra netbutikkerne i Kina, og partiavisen satte spørgsmålstegn ved hans moral.

Bedst som Kina – angiveligt, forhåbentlig! – begynder at få bugt med coronavirusen, har landets aggressive propagandister indledt en krig om definitionsmagten. Målet er at fjerne al identifikation mellem Kina og corona, og den primære modstander i kampen om narrativet og sproget, er præsident Donald Trump, der på sin side konsekvent taler om The Chinese Virus eller The Chinese Flue.

Men Kina ser også en nødvendig opgave i at rulle et forurettet diplomati ud imod den peruanske romanforfatter Mario Vargas Llosa. Den 15. marts skrev han en kronik i spanske El Pais og peruanske La Republica, at coronavirusen kom fra Kina, og at landet ville have kunnet forhindre den fatale spredning, ”hvis Kina havde været et frit og demokratisk land og ikke det diktatur, det er.” Læs videre “”Han er gift med sin tantes søster…””

Weekendavisen den 27. marts 2020.

Blandt så meget andet af det, der tilføjer hverdagen mening og magi er følgende aflyst: Paris-Roubaix, Liège-Bastogne-Liège, Fleche-Wallonne, Milano-Sanremo, Tirreno-Adriatico, Flandern Rundt og en stribe belgiske brostensklassikere. Og naturligvis og tragisk nok også Giro d’Italia. Jørgen Leths klassiske cykelsportsjournalistik Det er ligesom noget i en drøm (Asger Schnacks forlag Swing, med forord af Dan Turéll, 1976) kan derfor kompensationgenlæses nu, hvor det hele er ligesom noget i et mareridt, for som bogens bagside klogt og korrekt slår fast: ”De store sportsbegivenheder er uundværlig og berigende underholding. De er rituelle skuespil af stor skønhed og dybde.” Sandt nok. Men EM er udskudt, OL er udskudt, og Jørgen Leth selv er strandet i Den Dominikanske Republik, hvorfra han i lørdags sagde til Politiken: ”Det har sådan en Herman Bangsk tristesse over sig. Der er meget fiktion over denne situation. Jeg synes ikke, det er rart.” Til gengæld er her et gensyn med Jørgen Leth, forfatter og filminstruktør, på racercykel på Strandvejen nord for København engang i 1967, hvor stram, lysende lycra endnu ikke var blevet bærende weekendherremode. Kro

NB: Det kræver sin rytter at køre med udvendig kæde og hvide bukser (med cykelklemme!).

Weekendavisen den 19. marts 2020.

Kommentar. Selv forfattere kan lige nu tage regeringen på ordet. Men når historien skal fortælles, er det uden …

Mandag aften kl. 21.16 bragte b.dk en bemærkelsesværdig tekst af Kaspar Colling Nielsen, forfatteren, der er taleskriver for klimaminister Dan Jørgensen. Den var mildest talt en alarmerende. Konklusion var, at kun statsministeren og Gud kan redde os fra ragnarok.

Fem dage tidligere havde Mette Frederiksen bragt landet i undtagelsestilstand og sagt, at ”nu må vi holde samme ved at holde afstand”, en lille retorisk perle af en oneliner, sandsynligvis skrevet af Anita Furu, der, når hun ikke skriver statsministertaler, skriver romaner. Talerskriver var Anita Furu længe før hun blev romanforfatter. Omvendt med hendes tre kolleger, Kaspar Colling Nielsen, Peder Frederik Jensen og Lars Husum, der alle var romanforfattere, før de lod sig ansætte som loyale embedesmænd og nu skriver taler for henholdsvis klimaministeren, miljøministeren og undervisningsministeren. Læs videre “Coronapatriotisme”

Weekendavisen den 19. marts 2020.

Den 21. marts 1945. I 75-året for bombardementerne af Shellhuset og Den Franske Skole udkommer to romaner, hvor skilningen sidder helt perfekt på de danske modstandsfolk.

Jacob Weinreich: Pigen fra Den Franske Skole. 368 sider, 300 kr. Politikens Forlag. Jonas Kleinschmidt: Englene over København. 242 sider, 249 kr. Turbine.

Den 21. marts 1945: Royal Air Force smadrer Shellhuset, nazisternes forhadte hovedkvarter i København. Men ved en katastrofal fejl bomber de også Den Franske Skole. 86 sagesløse skolebørn og 18 voksne omkommer i helvedesilden.

I Jonas Kleinschmidts ungdomsroman Englene over København er Johannes gamle farfar lige død. Han fortalte gerne om besættelsen, men når han kom til de engelske bombefly, der fløj hen over København, begyndte han at græde. Hvad var det, han ikke kunne fortælle? Oprevet og ulykkelig over farfarens død stikker Johannes af, drøner af sted på en gammel cykel. Så ser han en dreng, der taber en strikhue. Han råber ham an. ”Tak, mester,” siger drengen. ”Jeg hedder Raf.” Læs videre “Pigen med fletningerne”

Weekendavisen den 19. marts 2020.

Hviler der ikke en mærkelig fortabthed og forladthed over disse to plasticdukker med røde styredimser i hovedbunden? Som de står der med deres uhyggelige ansigter og proteseagtige ben, er de også både fortabte og forladte, for de – også de! – og deres lille stadion er blevet fældet af corona. I mandags skulle de to spillere, måske en dansker og en tysker, ellers have givet den sekskantede bold et ordentligt kick ved åbningen af – som bandereklamerne viser – Mein Fußballjahrhundert i Günter Grass-Haus i Lübeck. Men udstillingen om det store overskægs fodboldårhundrede åbnede aldrig. Ganske som den tyske Bundesliga, alle andre museer, og samfundet an sich, blev udstillingen sendt i karantæne. Når verden atter bliver normal, vil man kunne se mange gode ting på udstillingen om Günter og græsset, blandt andet et af de fodboldmål, som stod på Estádio Governador Magalhães Pinto i Belo Horizonte d. 8. juli 2014, da Tyskland smadrede Brasilien 7-1 og den originale bold fra VM-finalen i 1954, hvor Vesttyskland mirakuløst vandt over de
ellers så uovervindelige ungarer – Wunders von Bern! Den fußballbegejstrede Günter Grass selv have en svaghed for mindre klubber som for eksempel SC Freiburg og St. Pauli. Dem slår vi så på bliktromme for. Efter planen står udstillingen til den 30. august. Anpfiff!

NB. Den sekskantede fodbold er som taget ud af Asger Jorns idé om triolektisk treholdsfodbold på en sekskantet bane.