Af Klaus Rothstein

Weekendavisen den 21. februar 2020.

https://www.weekendavisen.dk/2020-8/boeger/den-sorte-liste

Censur. Da Brasiliens nationalistiske præsident Jair Bolsonaro tordnede mod skolebøger med farlige værdier, forbød en delstatsregering straks 43 titler. Denne gang vandt censuren dog ikke.

Tidligere i februar godkendte regeringen i den centralbrasilianske delstat Rondônia en liste med 43 bogtitler, der skulle sortlistes. Men det, der lignede en offensiv eksekvering af præsident Jair Bolsonaros misliebige kulturpolitik, endte som en fuser. Delstatsregeringen i regnskovsstaten Rondônia, der grænser op til Amazonas mod nord og til Bolivia mod syd, havde ellers hørt godt efter i timen. Lige efter nytår havde præsidenten nemlig åbnet en værdikrig imod den brasilianske undervisningslitteratur. Han brød sig ikke om indholdet i bøgerne. Det skulle blødes op, sagde han, og kom med et patriotisk varsel:

”Fra og med 2021 vil alle skolebøger tilhøre os. Det brasilianske flag og den brasilianske nationalsang skal på omslagene. Det vil få hele landet til at sitre.” Læs videre “Den sorte liste”

Weekendavisen den 21. februar 2020.

Sorg. Betina Birkjærs roman om en familie i sorgkrise bruger et poetisk sprog til sælsom, arrig dunkelhed.

Betina Birkjær: Hus i skoven til salg. 110 sider. 249 kr. Jensen og Dalgaard.

https://www.weekendavisen.dk/2020-8/boeger/det-genfoedte-barn

En mor, en far og datteren Maja sørger over lillesøsteren Irmelins uforklarlige død. Moren fandt pigen død i storesøsterens skød. Men hvad der skete, ligger hen i det dunkle. Dér foregår nemlig Betina Birkjærs lille, symbolroman, Hus i skoven til salg. I det dunkle. I et forsøg på at slippe væk fra sorgen, køber familien et hus i skoven. Kort efter indflytningen ringer et barn på og forærer Maja et fødselsdagskort med teksten ‘Med stjålne fjer vil jeg vise dig’. Maja bemærker hendes meget smukke stemme, og ved at de vil mødes igen. Vi fornemmer, at det ikke vil ende roligt. Læs videre “Det genfødte barn”

Weekendavisen den 14. februar 2020

https://www.weekendavisen.dk/2020-7/boeger/litteraturen-i-et-billede

Året er 1975 og kvinden i den dybrøde brokadekjole har netop fået trykt sine debutdigte i det allerførste nummer af det endnu leveduelige avantgardetidsskrift Victor B. Andersens Maskinfabrik (hvis forside i øvrigt var prydet af den bredbringede Kong Frederik 9. i bar overkrop med dragetatoveringer på brystet). To år senere udkommer hendes første bog, Tryghedsnarkomaner, og med ét er Vita Andersen berømt. Her sidder hun i havfruestilling på en leopardplettet pude – omgivet af tidstypiske ølkasser, arkitektlamper, kassettebånd og en elektrisk skrivemaskine, side om side med en enorm rejsekuffert, en lampe fra forrige århundrede og en stuebirk på en piedestal – og aner slet ikke, hvor meget hendes digte kommer til at tale til danskernes hjerter. De letlæste, talesprogsagtige og knækkede bekendelsesdigte brager rent igennem og gør det muligt at tale om hverdagens vanskeligheder og følelser af svigt og utryghed. Helt i årtiets ånd er en plakat med Hundertwassers farveladeglade felter en del af Vita Andersens stueudsmykning.

NB: En plakat med portræt af forfatteren George Sand (1804-1876), der kæmpede for fri kærlighed og ligeret mellem kønnene, har en central plads på opslagstavlen.

Weekendavisen den 7. februar 2020

https://www.weekendavisen.dk/2020-6/boeger/litteraer-brownfacing

Kommentar. Skal forfattere afkræves en særlig indfødsret til at skrive om specifikke religioner, kulturer eller nationer? Nej, nej, nej!

Da John Steinbeck skrev mesterværket Vredens druer, havde han været på en omfattende researchrejse for at lære at forstå livsvilkårene for de fattige migranter, der var kravlet til sunny Californien for at plukke appelsiner for rige plantageejere efter at støvstormene havde ædt deres egne afgrøder i midtvesten. Forfatteren var ikke selv en fattig migrant, men han forestillede sig, hvordan deres liv var.

Da Kristian Husted skrev dokumentarfortællingen Vahid havde han været på en lang researchrejse i den europæiske flygtningestrøm, fra et overfyldt græsk modtagecenter på Lesbos, via fastlandet op gennem Eruopa til Danmark, hvor han søgte asyl, forklædt som flygtning. Forfatteren var ikke selv flygtning, men han forestillede sig, hvordan deres liv var. Læs videre “Litterær brownfacing”

Weekendavisen den 7. februar 2020

https://www.weekendavisen.dk/2020-6/boeger/menneskehedens-frihed

Pessoa. Hvordan bekriger anarkismen kapitalismen? Ikke med bomber. Ikke med propaganda. Men med kapitalisme.

Fernando Pessoa: Den anarkistiske bankier. Oversat af Mone Hvass. Med forord af Karl Erik Schøllhammer. 92 sider, 149 kr. A Mock Book.

Kan man forestille sig en anarkistisk kapitalist? Det kunne Fernando Pessoa, den enigmatiske portugisiske digter og dramatiker, der levede så kort (1888-1935) og skrev så meget, både i eget navn og under de talrige forfatterheteronymer, som længe efter hans død sikrede ham litterær klassiker- og kultstatus.

I 1922 udgav han en skarp satire, O Banqueiro Anarquista, hvor han forener de to antagonistiske samfundssyn i én usandsynlig person. Vi møder to mænd, der netop har afsluttet en middag på en restaurant. Fortælleren selv lærer vi aldrig at kende, men hans ven er en stenrig forretningsmand og berygtet børsspekulant. Læs videre “Menneskehedens frihed”