“Der er kun en sandhed”

Weekendavisen den 31. maj 2024

DDR-roman. Kan en dannet boghandler få en ung pige ud af højreradikalismen? Tysk roman med ædle motiver glemmer at argumentere for sin egen troværdighed.

Bernhard Schlink: Barnebarnet. Oversat af Leif Mathiasen. 375 sider. 300 kr. Forlaget Silkefyret.

Kaspar er en godt 70-årig boghandler og enkemand. Hans hustru Birgit, der var alkoholiker, druknede i badekarret, måske var det selvmord.

De to mødte hinanden i 1964, hvor unge vesttyskere i et kort øjeblik af politisk tøbrud fik mulighed for at besøge jævnaldrende i DDR.

Den historiestuderende Kaspar rejste fra vest til øst med fordomsfri nysgerrighed og lyst til at lære hele det delte land at kende. Da kærligheden blomstrede, hjalp han med at organisere og finansiere Birgits flugt til Vesten. Læs videre ““Der er kun en sandhed””

Meningernes meningsløshed

Weekendavisen den 31. maj 2024

Genlæst. Tom Kristensens hovedhærværk var ikke kun et opgør med forfatterens egen deroute i sprut, men med livsanskuelser, meninger og kritik. I dag har Lars Frost og Theis Ørntoft taget tråden op.

»Nu ringede telefonen igen.«

Den berømte åbning på Tom Kristensens roman Hærværk symboliserer den eksistentielle uro, som præger litteraturredaktøren Ole Jastraus liv.

Romanen, der udkom i 1930, skildrer Tom Kristensens deroute i sprut i de brølende 20ere og var ifølge forfatteren selv »et hensynsløst selvportræt i legemsformat«. Autofiktion før autofiktionen fik navn.

Den 2. juni er det 50 år siden, den betydningsfulde digter, forfatter og kritiker døde. Han blev begravet på en lille plæne på Thurø Kirkegård, hvor udsigten strækker sig smukt over Skårupsund. Læs videre “Meningernes meningsløshed”

Føjelig som en hasselgren

Weekendavisen den 24. maj 2024

Kommentar. Mit egentlige ærinde var at slå et slag for den litteratur, som ikke er mindre »fin« end romanen, men tit bliver tvunget i romanens retning.

For nogle uger siden luftede jeg en idiosynkratisk irritation over de bøger, der kalder sig »romaner«, selvom der findes mere dækkende alternativer, og i sidste uge fik jeg så svar på tiltale af teaterinstruktør Liv Helm, hvis litterære debut, Med hjertet i hånden, jeg havde brugt som eksempel.

Jeg opfatter, skrev jeg, mere bogen som et stykke narrativ nonfiktion – en reflekterende, selvbiografisk, erfaringsbaseret beretning uden fiktionaliseringer – end som en roman, altså en »lang, fiktiv prosafortælling« for nu at bruge en formalistisk genredefinition. Læs videre “Føjelig som en hasselgren”

Terrorromantik

Weekendavisen den 8. maj 2024

Kommentar. På Nørrebrogade i København fortæller en mindeplade en sandhed og et banner en løgn.
PÅ VEJ HJEM fra Mindelunden 4. maj cyklede jeg over Nørrebro, den bydel i København, hvor sympatien med Gazas nødstedte befolkning stråler fra flag i vinduerne, plakater på murene, klistermærker på lygtepælene og mennesker svøbt i partisantørklæder. På hjørnet af Nørrebrogade og Hillerødgade har nogen været oppe på et stillads og montere et banner: Frihedskamp er ikke terrorisme. Nedenunder blafrer et stort palæstinensisk flag i aftenmørket.

Læs videre “Terrorromantik”

Den litterære arvs kustoder

Weekendavisen den 8. maj 2024

Sensitivitet. Vi skal være nænsomme med at purificere de tekster, vi i dag måtte finde problematiske.

Forleden blev jeg inviteret med i en paneldebat om, hvordan vi håndterer den litteratur, der i sprog og indhold overskrider nutidens moralske grænseværdier.

Det er et emne, som går til hjertets rod for alle os, der arbejder med skrivekunsten og derfor befinder os i et spændingsfelt mellem litteratur, politik og etik, og jeg ville virkelig gerne have deltaget i debatten, men er desværre optaget andetsteds. Læs videre “Den litterære arvs kustoder”