Af Klaus Rothstein

Weekendavisen den 8. april 2020.

https://www.weekendavisen.dk/2020-15/boeger/klinten-og-hveden

Gud og Satan. Mørkets Fyrste bliver kæreste med med fraskilt, midaldrende kvinde og gør hende til chef for Institut for Tegn på Tidens Ende.

Erlend Loe: Helvede. På dansk ved Susanne Vebel. Illustreret af Kim Hiorthøy. 144 sider, 149,95 kr. Gyldendal.

Det lyder som rendyrket rugbrødsrealisme: Rakel er midaldrende og fraskilt, manden fandt en yngre model. Nu er hun flyttet fra villa til rækkehus, hvor hun prøver at finde sig til rette i ydmygelsen.

Men det fortsætter som et bulgakovsk ekko: Rakel finder en lem i haven. En trappe fører ned til en slags reception, hvor en uniformeret kvinde sælger billetter til Helvede. Hun forklarer, at Helvede er en nonprofitorganisation: ”Vi bestræber os konstant på at korrigere det negative billede, offentligheden har af os, men vi mangler midler og fægter os frem fra dag til dag. Det er ikke billigt at drive et helvede, at du ved det.” Læs videre “Klinten og hveden”

Weekendavisen den 3. april 2020.

Magtkritik. Forfatteren Max Brooks skyder al coronaskyld på Kina og Donald Trump, som han mener skal faktatjekkes for alt. Men alle borgere har et ansvar.

”Et løg af lag på lag-løgn”.

Sådan karakteriserede forfatteren Max Brooks præsident Donald Trumps håndtering af coronakrisen, da han i sidste uge blev interviewet i National Public Radio, USA’s ikke-kommercielle public service-radio.

Max Brooks – søn af den legendariske komiker Mel Brooks – er forfatter til flere bøger fra en dystopisk verden, og som research til sin post-apokalyptiske zombi-roman World War Z (2006), foretog han omfattende research i en række amerikanske kriseberedskaber: ”Vi har et system, som skatteyderne har betalt for, så vi kunne være klar i en situation præcis som denne. Men vi har været katastrofalt langsomme og uorganiserede fra første dag,” sagde han i interviewet. Læs videre “Faktahygiejne i pandemiens tid”

Weekendavisen den 3. april 2020.

https://www.weekendavisen.dk/2020-14/boeger/kolera-i-koebenhavn

Året er 1885, stedet er Almindelig Hospital, Amaliegade, København. Tredive år før dette fotografi blev taget, husede hospitalet byens fattigste og sygeste ofre for den store koleraepidemi, der i 1853 slog 5.000 københavnere ihjel. I Fra Piazza del Popolo (1866), den store debutroman af Vilhelm Bergsøe (1835-1911), underholder en gruppe kunstnere hinanden med erindringer i Rom, der er belejret – ikke af pest som i Dekameron, men af røvere – hinanden med erindringer. En af dem er fra Almindelig Hospital under koleraepidemien: ”Da Sygdommen vedblev at gjøre større og større Fremskridt, ansattes yngre Læger til Tjeneste ved Gjethuset, medens jeg som Candidat blev engageret til at gjøre extraordiriair Tjeneste som Choleralæge ved Almindeligt Hospital. (…) Man tænke sig Stuer saa overlæssede og stuvede, at Patienterne undertiden ikke havde hundredes Cubikfod Luft til at fylde deres Lunger med; man tænke sig denne Luft saa tung, saa stinkende og saa fortvivlet inficeret, at enhver Patient, som kom derind, døde; man tænke sig disse Dødsleier, hvor Hospitalet havde saa lidet af de nødvendige Requisiter, at Hovedpuderne ofte reves bort under de Døende, for at anvendes til de Nyankomne – og man faaer endda kun et svagt Billede af de Forhold, hvorunder vi virkede.”

NB: To af de indlagte læser bøger. Er barnehovedet i barnevognen ikke unaturligt stort? Bygningen blev revet ned i 1896.

Weekendavisen den 27. marts 2020.

Coronacensur. Da Mario Vargas Llosa skrev, at virusen er kinesisk, blev hans bøger fjernet fra netbutikkerne i Kina, og partiavisen satte spørgsmålstegn ved hans moral.

Bedst som Kina – angiveligt, forhåbentlig! – begynder at få bugt med coronavirusen, har landets aggressive propagandister indledt en krig om definitionsmagten. Målet er at fjerne al identifikation mellem Kina og corona, og den primære modstander i kampen om narrativet og sproget, er præsident Donald Trump, der på sin side konsekvent taler om The Chinese Virus eller The Chinese Flue.

Men Kina ser også en nødvendig opgave i at rulle et forurettet diplomati ud imod den peruanske romanforfatter Mario Vargas Llosa. Den 15. marts skrev han en kronik i spanske El Pais og peruanske La Republica, at coronavirusen kom fra Kina, og at landet ville have kunnet forhindre den fatale spredning, ”hvis Kina havde været et frit og demokratisk land og ikke det diktatur, det er.” Læs videre “”Han er gift med sin tantes søster…””

Weekendavisen den 27. marts 2020.

Blandt så meget andet af det, der tilføjer hverdagen mening og magi er følgende aflyst: Paris-Roubaix, Liège-Bastogne-Liège, Fleche-Wallonne, Milano-Sanremo, Tirreno-Adriatico, Flandern Rundt og en stribe belgiske brostensklassikere. Og naturligvis og tragisk nok også Giro d’Italia. Jørgen Leths klassiske cykelsportsjournalistik Det er ligesom noget i en drøm (Asger Schnacks forlag Swing, med forord af Dan Turéll, 1976) kan derfor kompensationgenlæses nu, hvor det hele er ligesom noget i et mareridt, for som bogens bagside klogt og korrekt slår fast: ”De store sportsbegivenheder er uundværlig og berigende underholding. De er rituelle skuespil af stor skønhed og dybde.” Sandt nok. Men EM er udskudt, OL er udskudt, og Jørgen Leth selv er strandet i Den Dominikanske Republik, hvorfra han i lørdags sagde til Politiken: ”Det har sådan en Herman Bangsk tristesse over sig. Der er meget fiktion over denne situation. Jeg synes ikke, det er rart.” Til gengæld er her et gensyn med Jørgen Leth, forfatter og filminstruktør, på racercykel på Strandvejen nord for København engang i 1967, hvor stram, lysende lycra endnu ikke var blevet bærende weekendherremode. Kro

NB: Det kræver sin rytter at køre med udvendig kæde og hvide bukser (med cykelklemme!).