Af Klaus Rothstein

Weekendavisen den 25. oktober 2019.

Roman. Kim Leines nye groteske roman forener Thomas Vinterbergs ‘Festen’ med Lars von Triers ‘Riget’.

Kim Leine: Dansk Standard. 278 sider, 249,95 kr. Roman. Gyldendal.

E. er et menneske uden særlige kendetegn: ”Jeg er hverken gammel eller ung, hverken tyk eller tynd, hverken høj eller lav…” Han er mellemleder i Dansk Standard, en erhvervsdrivende fond, der rådgiver danske virksomheder om internationale standardiseringer (den findes i virkeligheden). E. bor alene, er ganske nøjsom, faktisk ensom. Men så smider et ældre ægtepar en folder ind gennem hans brevsprække. Den opfordrer ensomme mennesker til at adoptere en hjemløs hund.

E’s søster Mette elsker sit job som skadestuelæge, jo blodigere skaderne er, jo bedre. Hendes eget ansigt er fuld af små ar, som hun siger stammer fra ungdommens akneangreb. I virkeligheden cuttede hun for at få afløb for en smerte. Det gør hun stadig, men nu kun i håndleddene. Det vil bare ikke rigtig lykkes at begå selvmord, og Mette bliver jævnligt indlagt på psykiatrisk afdeling på hospitalet, hvor hun selv arbejder på Traumecenteret. Læs videre “Lazarus-projektet”

Weekendavisen den 25. oktober 2019.

Kommentar. Meïr Aron Goldschmidt fandt aldrig en uantastet plads herhjemme. Også deri var han en slags utilsigtet foregangsmand.

Da jeg var ung, læste jeg en del Meïr Aron Goldschmidt, ikke mindst var jeg optaget af hans idédebat med gamle Grundtvig om begrebet danskhed. Det var, syntes jeg, og synes jeg den dag i dag, en strid med adresse til vor tid.

Når vi nu – i morgen den 26. oktober – runder 200-årsdagen for Goldschmidts fødsel, er der god grund til at riste en rune over forfatteren, der stammede fra Vordingborg, men immervæk blev set som et eksotisk indslag i den danske litteratur på grund af sin baggrund. Han var jo, som han selv formulerede det i Livserindringer og Resultater, ”af Levi stamme”.

På den ene side syntes Grundtvig at Goldschmidts oprindelse var ganske attraktiv, for jøderne var jo ubestrideligt det gudsudvalgte folk. På den anden side mente han, at Goldschmidt måtte være henvist til evig udanskhed. Han være nok så velskrivende, nok så national, nok så meget fra Vordingborg. Fremmed forblev han. Læs videre “En fortrolig fremmed”

Weekendavisen den 18. oktober 2019.

Roman. Hvad gør en mor, der er strandet i afmægtig ensomhed, hvor øl, onani og selvskade er det eneste smerteafløb?

Maja Lucas: Gennem natten og vinden. 150 sider, 199,95 kr. Gyldendal.

Johanne bor alene med lille Tore, hvis far hun ikke har set siden, han gjorde hende gravid. Hun har mistet grebet om indkøb, tøjvask, rengøring, hygiejne, omsorg for sin søn, omsorg for sig selv. Hun bruger dagen på at bælle øl og onanere, hun henter Tore for sent i børnehaven, han mangler rent tøj, tisser i bukserne, får ikke madpakke med, spiser chips til aftensmad. Selv stinker hun af sved og øl. Lejligheden sejler i affald og tomme flasker.

I Johannes liv dukker pludselig en fremmed mand op. Dima, 19 år, hjemløs roma fra Moldova, hans opholdstilladelse er udløbet, politiet er efter ham. Modvilligt lukker Johanne ham ind i sin usle lejlighed. Dima er den eneste, der bemærker Johannes ar på hænderne. I hurt myself, siger hun. Hvorfor, spørger han. Fordi jeg ikke kan finde ud af noget, svarer hun. Dima gennemskuer Johanne. De bliver hinandens usandsynlige hjælpere, men også her tager det fatale magten. Læs videre “Det er svært at leve”

Weekendavisen den 10. oktober 2019.

Roman. Liv Nimand Duvå skriver benhårdt og silkeblødt om det normale og det afvigende, det beskyttende og det overgribende, om kroppen som et erindringskammer og kunsten som et kampsted.

Liv Nimand Duvå: Rosenreglen. 250 sider, 249,95 kr. Gyldendal.

Det er sjældent, meget sjældent, at jeg læser ny dansk prosa med nærmest betingelsesløs begejstring. Men sådan har jeg læst Rosenreglen, Liv Nimand Duvås inderligt grumme, stærkt foruroligende og overordentligt vellykkede roman.

Kathrine er – uden den store entusiasme – sammen med Peter, som hun mødte, da de begge studerede på Kunstakademiet. Nu er hun flyttet ind hos ham i et nyetableret kollektiv i et gammelt, utæt hus. Hun har svært ved at underordne sig fællesskabet, og samtidig skal hun bruge sin energi og opmærksomhed på at skabe en performance til en udstilling i Århus Kunsthal. Læs videre “Men kroppen var vidne”

Weekendavisen den 10. oktober 2019.

Noveller. Kaspar Colling Nielsens nye bog udgør desværre ikke nogen gunstig udvikling af forfatterskabet.

Kaspar Colling Nielsen: Dengang dinosaurerne var små. 220 sider, 249,95 kr. Gyldendal.

Efter læsningen af Dengang dinosaurerne var små er jeg forstærket begejstret for at Kaspar Colling Nielsen fremover skal bruge sin tid på at skrive klimaminister Dan Jørgensens taler. Som skønlitterær forfatter har han nemlig skrevet sig selv ind i en blindgyde.

Men lad mig begynde med det positive: Kaspar Colling Nielsen har altid – siden debuten med Mount København (2010), over Den danske borgerkrig 2018-24 (2013) og Det europæiske forår (2017) – været enestående god til at udtænke troldsplintsfortællinger, hvor radikale fremskrivninger af samfundsudviklingen balancerer tankevækkende hårfint mellem dystopisk urealisme og det absolut plausible. De tre bøgers scenarier har været intelligente og i stigende grad i særklasse. Læs videre “Verden blev organiseret igen”