Af Klaus Rothstein

Weekendavisen den 10. oktober 2019.

Censur. Forfatteren Rachel Kushner anklager de amerikanske fængsler for at modarbejde forfattere, der vil researche til deres romaner.

I USA kan ledelserne på de enkelte fængsler uden videre afgøre, om en bestemt bog skal udelukkes fra fængselsbibliotekets hylder. I Ohio har et fængsel forbudt en anatomibog, fordi der var nøgenbilleder i den. Et andet fængsel i samme stat afviste en bog om Holocaust, fordi den viste billeder af nøgne kz-fanger.

Der findes ingen officiel oversigt over hvor mange bøger – og hvilke – der får det sorte stempel, men en rapport fra ytringsfrihedsorganisationen PEN America, der udkom i forrige uge, anslår, at ca. 20.000 bogtitler er forbudt på fængselsbiblioteker i Florida, mens tallene er 10.000 i Texas og 7.000 i Kansas.

”Restriktionerne i adgangen til litteratur i vores fængsler, er det største bogforbud i hele USA,” sagde rapportens forfatter, James Tager, vicedirektør i PEN Americas afdeling for policy og research om ytringsfrihed. Han vurderer, at 2.2. millioner mennesker sidder indespærret i amerikanske fængsler. Læs videre “Litteratur bag tremmer”

Weekendavisen den 27. september 2019.

Prispres. Først fik Kamila Shamsie en stor litterær pris. Så blev den taget fra hende igen. Årets Nelly Sachs Pris er ramt af en politisk skandale.

Da priskomiteen bag den prestigefyldte tyske litteraturpris Der Nelly-Sachs-Preis den 6. september offentliggjorde, at den pakistansk-britiske forfatter Kamila Shamsie var blevet valgt som prismodtager 2019, havde jurymedlemmerne ikke forventet at få problemer. Tværtimod.

At den 46-årige bestsellerforfatter fik prisen i Nelly Sachs navn, gav rigtig god mening. Nelly Sachs, der i 1966 modtog Nobelprisen for sin poesi, var jøde. Kamila Shamsie er muslim. Og prisen, som hvert andet år uddeles af byen Dortmund, gives til en forfatter, der gennem sin litteratur styrker bånd mellem kulturer, bygger bro mellem samfund og skaber gensidig respekt, tolerance og forsoning. Smukkere kunne det ikke være, for hvis der er noget muslimer og jøder godt kan trænge til, er det netop en dosis gensidig respekt, tolerance og forsoning. Hvis litteraturen kunne give en hånd med brobygningen, var alt vel perfekt. Men hvor længe var Adam i Paradis? Læs videre “Boykot over boykot”

Weekendavisen den 27. september 2019.

Myte. Lea Marie Løppenthins reproducerer myten om Demeter med et bøjeligt og føjeligt forhold til realisme.

Lea Marie Løppenthin: Sæson. 224 sider. 249,95 kr. Roman. Gyldendal.

Noget må jeg have overset. Jeg har i hvert fald ikke gennemskuet hvorfor omslaget på Lea Marie Løppenthins nye roman viser mesterarkitekten Finn Juhls sarte og elegante farvesætning af en DC-8’er fra 1957. Jo, der bliver fløjet i romanen, bagsidecitatet handler endda om at rejse og pendle, men bogdesignets æstetiske subtilitet leger med vores fiktionsforståelse. Det samme gør den underspillede titel: Sæson. Og hele romanen.

Lea Marie Løppenthins realismebegreb er bøjeligt og føjeligt. Magisk realisme, sagde man engang om den litteratur, hvor det konkret genkendelige med største naturlighed stod side om side med det højst hypotetiske. I Lea Marie Løppenthins tilfælde giver det imidlertid bedre mening at tale om mytisk realisme, ikke magisk, for som en slutnote indikerer, er Sæson en genskrivning af den græske myte om Demeter og Persefone, hendes datter. Læs videre “Øresvangerskabet”

Weekendavisen den 19. september 2019.

Noveller. Thomas Korsgaards noveller om individets isolation egner sig til skolelæsning.

Thomas Korsgaard: Tyverier. Noveller. 140 sider, 249,95 kr. Lindhardt og Ringhof.

Som litterær genre er novellen jo en intrikat sag, et gådefuldt lille undermøbleret rum. Når vi forlader rummet igen, må novellen meget gerne stå og vibrere gådefuldt i vores eftertanker. Hvad var det mon, der ikke skete? Thomas Korsgaard synes at være ganske bevidst om novellens enigmatiske potentiale, desværre nok lige lovlig bevidst. De femten korte noveller i Tyverier er formelt set upåklageligt udmærkede, skrevet med både håndelag og sindelag, men de er også – deres forskelle ufortalt – skåret over en læst, der gør dem ret forudsigelige. Læs videre “Ensomhedsfortællinger”

Weekendavisen den 13. september 2019.

Undergang. Søren Staal Balslevs dystopiske debut vækker tanker uden at vælte verdensbilleder.

Søren Staal Balslev: De rensede. 245 sider, 243 sider, pris ikke oplyst. Forlaget Kandor.

Søren Staal Balslevs debutroman, De rensede, bringer mindelser om en af min barndoms mest prægnante fjernsynsoplevelser, The Survivors, BBC-serien, som det danske monopolfjernsyn viste 1975-77. Serien havde en ekstrem fascinationskraft som mit første møde med den ultimative dystopiske apokalypse. Langt senere lærte jeg Richard Matheson I Am Legend og Cormac McCarthys The Road at kende – for nu bare at nævne nogle – og forstod, at apokalypsen er en menneskelig grundfortælling op gennem kulturhistorien, fordi det er nødvendigt at mytologisere det uundgåelige spørgsmål: Hvordan gør vi, hvis vi er nødt til at begynde forfra? Det ligner en slags skabelses- og rekonstruktionsberetning, men handler dybest set om, hvordan vi er mennesker netop nu. Læs videre “Efter epidemien”