Vita før Vita

Weekendavisen den 14. februar 2020

https://www.weekendavisen.dk/2020-7/boeger/litteraturen-i-et-billede

Året er 1975 og kvinden i den dybrøde brokadekjole har netop fået trykt sine debutdigte i det allerførste nummer af det endnu leveduelige avantgardetidsskrift Victor B. Andersens Maskinfabrik (hvis forside i øvrigt var prydet af den bredbringede Kong Frederik 9. i bar overkrop med dragetatoveringer på brystet). To år senere udkommer hendes første bog, Tryghedsnarkomaner, og med ét er Vita Andersen berømt. Her sidder hun i havfruestilling på en leopardplettet pude – omgivet af tidstypiske ølkasser, arkitektlamper, kassettebånd og en elektrisk skrivemaskine, side om side med en enorm rejsekuffert, en lampe fra forrige århundrede og en stuebirk på en piedestal – og aner slet ikke, hvor meget hendes digte kommer til at tale til danskernes hjerter. De letlæste, talesprogsagtige og knækkede bekendelsesdigte brager rent igennem og gør det muligt at tale om hverdagens vanskeligheder og følelser af svigt og utryghed. Helt i årtiets ånd er en plakat med Hundertwassers farveladeglade felter en del af Vita Andersens stueudsmykning.

NB: En plakat med portræt af forfatteren George Sand (1804-1876), der kæmpede for fri kærlighed og ligeret mellem kønnene, har en central plads på opslagstavlen.

Litterær brownfacing

Weekendavisen den 7. februar 2020

https://www.weekendavisen.dk/2020-6/boeger/litteraer-brownfacing

Kommentar. Skal forfattere afkræves en særlig indfødsret til at skrive om specifikke religioner, kulturer eller nationer? Nej, nej, nej!

Da John Steinbeck skrev mesterværket Vredens druer, havde han været på en omfattende researchrejse for at lære at forstå livsvilkårene for de fattige migranter, der var kravlet til sunny Californien for at plukke appelsiner for rige plantageejere efter at støvstormene havde ædt deres egne afgrøder i midtvesten. Forfatteren var ikke selv en fattig migrant, men han forestillede sig, hvordan deres liv var.

Da Kristian Husted skrev dokumentarfortællingen Vahid havde han været på en lang researchrejse i den europæiske flygtningestrøm, fra et overfyldt græsk modtagecenter på Lesbos, via fastlandet op gennem Eruopa til Danmark, hvor han søgte asyl, forklædt som flygtning. Forfatteren var ikke selv flygtning, men han forestillede sig, hvordan deres liv var. Læs videre “Litterær brownfacing”

Menneskehedens frihed

Weekendavisen den 7. februar 2020

https://www.weekendavisen.dk/2020-6/boeger/menneskehedens-frihed

Pessoa. Hvordan bekriger anarkismen kapitalismen? Ikke med bomber. Ikke med propaganda. Men med kapitalisme.

Fernando Pessoa: Den anarkistiske bankier. Oversat af Mone Hvass. Med forord af Karl Erik Schøllhammer. 92 sider, 149 kr. A Mock Book.

Kan man forestille sig en anarkistisk kapitalist? Det kunne Fernando Pessoa, den enigmatiske portugisiske digter og dramatiker, der levede så kort (1888-1935) og skrev så meget, både i eget navn og under de talrige forfatterheteronymer, som længe efter hans død sikrede ham litterær klassiker- og kultstatus.

I 1922 udgav han en skarp satire, O Banqueiro Anarquista, hvor han forener de to antagonistiske samfundssyn i én usandsynlig person. Vi møder to mænd, der netop har afsluttet en middag på en restaurant. Fortælleren selv lærer vi aldrig at kende, men hans ven er en stenrig forretningsmand og berygtet børsspekulant. Læs videre “Menneskehedens frihed”

Overraskelsesangrebet

Weekendavisen den 7. februar 2020

https://www.weekendavisen.dk/2020-6/boeger/overraskelsesangrebet

Krigsdigte. Militære begreber skaber sproglig uvished og uvirkelighed i digte om nedarvet krig.

Solmaz Sharif: LOOK. På dansk ved Cæcilie Højberg Poulsen. 110 sider, 150 kr. Arena.

Iransk-amerikanske Solmaz Sharif (f. 1983) er krigsbarn, og hendes identitetspoetiske debutdigte, LOOK, cirkler om krigen som en nedarvet familieerfaring. Som hun skriver: ”Ifølge de fleste/ definitioner, har jeg aldrig/ været i krig.// Ifølge min egen,/ er det meste af mit liv/ tilbragt der.”

Krigen flytter med til de nye generationer. Man behøver ikke at have været i skyttegrave eller beskyttelsesrumme for selv at have krigserfaring. Læs videre “Overraskelsesangrebet”

Den svære etter

Weekendavisen den 7. februar 2020

https://www.weekendavisen.dk/2020-6/boeger/litteraturen-i-et-billede

For nylig blev Gyldendal kritiseret i pressen for kun at have udgivet tre skønlitterære debutanter i fjor. Men der er ikke noget nyt i, at det er svært at komme gennem nåleøjet i Klareboderne. Se bare denne herlige debutantparade fra oprørsåret 1968. Også dengang havde kun tre førstegangsforfattere fundet nåde for forlagets strenge blik. Den unge mand med de dybtliggende øjne, Mogens Faber (1946-2007), debuterede med digtene Bonifacius morgenvindue, men gjorde sig mest gældende med radiomontager og som bibliotekslektør. Modsat ham: Anders Westenholz (1936-2010), forfatter til romanen Polyp. Han uddannede sig til psykolog, skrev fiktion og dramatik, introducerede fantasy i Danmark og var ophavsmand til et par episoder Huset på Christianshavn. Og så skrev han flere bøger om sin grandtante, Karen Blixen. Hun havde jo en farm i Afrika. Som onkel Aage finansierede. Og onkel Aage var Anders’ farfar. I midten sidder Jytte Borberg (1917-2007), der debuterede med novellerne Vindebroen. Hun sank død om i Baronessens stuer på Rungstedlund under et forfattermøde i Det Danske Akademi.

NB: Tre debutanter, tre genrer, tre stilarter. Fra frisindet sweater med medaljon over nobelt jakkesæt med slips til husmoderlig, smykkefri sommerkjole.