Af Klaus Rothstein

Weekendavisen den 31. januar 2019.

https://www.weekendavisen.dk/2020-5/boeger/litteraturen-i-et-billede

Der er noget besættende over flamboyante forfattere, der taler med tøjet. Holger Drachmann som boheme med slængkappe, Yukio Mishima som samurai, Sjón som en moderne britisk lord, Blixen med turban, Brøgger med turban, Madame Nielsen som queer. Og så videre. Men få har i dag power som Chimamanda Ngozi Adichie, den nigerianske forfatter, der forrige uge deltog i Dior Women’s Spring-Summer 2020/2021 Haute Couture fashion show i Paris, hvor hun fyrede den af foran fotograferne i bronzebluse med avancerede skulderpuder. Vi er så vant til at de intellektuelle er behørigt bekymrede for kriser, krig og klima, at vi helt overser forfatterens rolle som stilikon og ambassadør for farveægte livsglæde. Men der stod så Chimamanda Ngozi Adichie og poserede med V-tegn og attitude. Og der er mere rød løber i vente. I maj lanceres en ny streamingtjeneste, HBO Max, og blandt de første serier kommer (på en endnu ukendt dato) Americanah, ti episoder efter Adichies roman.

NB: Chimamanda Ngozi Adichies ansigt siger nøjagtig det, som hun engang selv har sagt, at et Dior-bælte udtrykker: ”Don’t f*** with me!”

Weekendavisen den 31. januar 2020.

https://www.weekendavisen.dk/2020-5/boeger/at-vaere-elsket-som-mandela

Debutdigte. Koleka Putuma, sydafrikansk poesis unge stjerneskud, digter om at være sort, kvinde, queer og kristen.

Koleka Putuma: Kollektivt hukommelsestab. På dansk ved Liv Nimand Duvå. 116 sider, 150 kr. Rebels With a Cause.

Den sydafrikanske digter Koleka Putuma og Gud har altid haft et kompliceret forhold til hinanden. Den blåøjede og blonde Jesus i søndagsskolen har fået ”min slags”, som hun skriver, til at bukke for en hvid og patriarkalsk himmel, Kristus og de 12 disciple. Og så vrider hun alle standardforestillinger itu:

”Det er ikke til at vide/ om disciplene var queer,/ Den Hellige Treenighed et underligt, forskruet trekantsforhold,/ og Helligånden transkønnet./ Men I vælger kun at forstå de skrifter der passer jeres/ dagsorden./I har taget jer den frihed at kolonisere Gud-konceptet;/ gav Gud et køn, en hudfarve,/ og et navn på et sprog vi måtte vride vores munde omkring./ Blasfemi er at pakke slaveriet ind i biblen og kalde det frihed./ Blasefemi er at skulle se sin slags bruge den samme bibel til at slavebinde hinanden.” Læs videre “At være elsket som Mandela”

Weekendavisen den 24. januar 2020.

Debut. Simone Mørch Stjers roman om stofmisbrugere læses med ubehag og interesse.

Simone Mørch Stjer: S. 256 sider, 299,95 kr. Gyldendal.

https://www.weekendavisen.dk/2020-4/boeger/gaden-og-pladsen

Jeg bor i det kvarter, hvor Københavns fortabte sjæle vakler rundt på jagt efter stoffer eller sågar sidder på fortovet og skyder narko ind i årerne. Hvad er deres historie, spekulerer jeg forstemt. Hvordan mon det føles, når man erkender, at man har tabt kampen til stofferne? Hvad jeg ved om de mennesker, der vakler af sted med stenede blikke eller knækker sammen med kanylen i en blodplettet arm, har jeg læst mig til. Min viden om stofmisbrugere i Nuuk, Ålborg, Svendborg og København har jeg fra Kim Leine, Jakob Ejersbo, Mikael Josephsen og Jonas T. Bengtsson. Det, som gaden ikke kan forklare mig, kan romanerne fortælle mig. Således også Simone Mørch Stjers debutroman, hvis titel begrænser sig til et enkelt bogstav: S. Titlen kan henføres til denne passage i romanen: Læs videre “Gaden og Pladsen”

Weekendavisen den 24. januar 2020.

Debut. Islandsk debutroman om ung kvinde på mellemlanding i livet lodder ikke nye dybder.

Jónas Reynir Gunnarsson: Mellemlanding. På dansk ved Erik Skyum-Nielsen. 238 sider. 249,95 kr. Gyldendal.

https://www.weekendavisen.dk/2020-4/boeger/et-tomt-menneske

Sidste år udgav kritiker og lektor Erik Skyum-Nielsen en fin bog, Islands litterære mirakel, og østatens verdensklassikere og boomende samtidslitteratur. Selv har han som oversætter et hæderværdigt medansvar for introduktionen af flere moderne islandske forfattere, senest Jónas Reynir Gunnarsson, hvis debutroman af ikke helt indlysende årsager nu udkommer på dansk i en fordanskning, der lever sit eget gode liv med en troværdig tidstypisk tone af engelske udtryk og idiomer, der har integreret sig i unge islændinges sprog.

Mellemlanding er en lillestorbyroman fra et deprimerende Reykjavik som byen opleves af den 22-årige María. Hun er vendt tilbage efter seks måneder i Brighton sammen med Gaui, som hun var halvhjertet kæreste med. Hvad de skulle der, fandt de aldrig ud af, de ville have været til Berlin, men det vigtigste var bare at komme væk. Læs videre “Et tomt menneske”

Weekendavisen den 27. december 2019.

Den litterære debat 2019. Litteraturen er den perfekte slagmark, når nationerne diskuterer sig selv.

https://www.weekendavisen.dk/2019-52/boeger/statsracisme-fascisme-skraekvaelde

”Kys mig røven!” brølede Dag Solstad til nogle lige lovligt nidkære kritikere, der mente at han stavede og satte kommaer som en brækket arm, og dermed vil den norske romans nestor nok blive husket for litteraturdebattens bedste oneliner i 2019. I hvert fald i Norge.

Det litteraturår, der nu lukker og slukker (og sukker) havde – helt efter planen – et herligt udbud af skænderier og skærmydsler. Ævl og kævl ilter jo i sig selv luften i det litterære miljø, men det meste af døgnets strid bliver på længere sigt nok kun husket af de implicerede. Fnidder og fjendskaber går i Glemmebogen. Den er tyk. Læs videre “Statsracisme! Fascisme! Skrækvælde!”