Af Klaus Rothstein

Weekendavisen den 16. august 2019.

Familiehemmeligheder. ”Kan man ikke lide sin baggrund, har man lov til at lave den om.” Erling Jepsen fortsætter sine erindringer i romanform.

Erling Jepsen: Hjemmefra. Familiehemmeligheder 2. Roman. 256 sider, 299,95 kr. Gyldendal.

Da-dum-da-dej, da-dum-da-dej, sådan skriver Erling Jepsen derudad med causerende lethånd, når han husker tilbage på sine yngste ungdomsår. Med sin kommunefarvede klummeprosa portrætterer han kunstneren som ung hvalp, stærkt, nervøst og modigt opsat på at emancipere sig fra det skyld- og skamtyngede barndomshjem i Gram. Læs videre “Lang dags rejse”

Weekendavisen den 9. august 2019.

Kommentar. Den reflekterede forberedelse til selvmord går igen i samtidslitteraturen.

Intet sikrer et stærkere forfattereftermæle, end selvmord: Yukio Mishima skar maven op i et rituelt seppuku. Stefan Zweig tog gift sammen med sin hustru. Ernest Hemingway blæste hovedet af med et jagtgevær. Virginia Woolf gik i floden med lommerne fulde af sten. Sylvia Plath stak hovedet i en gasovn. Tove Ditlevsen tog piller. David Foster Wallace hængte sig…

Selvmordet er for tiden aktuelt som litterært stof, men det har dybe rødder, der kan spores tilbage til antikken. Fra Homer over Dante og Shakespeare og fremad. I 1774 skabte Goethes Den unge Werthers lidelser en veritabel selvmordsepidemi blandt unge ulykkeligt forelskede mænd. Historikere mener, at 2.000 selvmord kan henføres til romanen, og for at dæmme op for bølgen, blev Den unge Werther ligefrem forbudt i Bayern, Sachsen, Østrig og Danmark-Norge. Goethe selv angav en advarsel på et genoptryk af bogen: “Vær en mand, følg ikke mig!” Senere dukker selvmordet op i klassikere af Gustave Flaubert, Virginia Woolf, Lev Tolstoi, Henrik Ibsen osv. Albert Camus kaldte i Sisyfosmyten sågar selvmordet for det eneste reelle filosofiske problem. Læs videre “Men du gør det ikke selv, vel?”

Weekendavisen den 2. august 2019

Skridt og skrift. Den hermafroditiske Madame Nielsen udnævner sig selv til H.C. Andersens medsøster på sine litterære fodture.

Madame Nielsen: Alverdens-vandringerne, 254 sider, 249 kr. / Suzanne Brøgger & Madame Nielsen: Drøm en lille drøm med os. 28 sider, 100 kr. Herman & Frudit.

Jens Baggesen, Søren Kierkegaard, H.C. Andersen, J.W. Goethe, Robert Louis Stevenson, Henry David Thoreau, Robert Walser, Wolfgang Büscher, Ulf Peter Hallberg, Dan Turéll, Thomas Bernhard, Peter Handke, Tomas Espedal, Morten Søndergaard, Malte Tellerup…

Rækken af forfattere, der har praktiseret en metabevidst kontemplativ vandring, strækker sig langt ud af den litteraturens hærvej. Eventyrene på den litterære fodrejse, de indre og de ydre, hvor skridt og skrift bliver to sider af samme sag, har altid rummet en dyb romantik, uanset om den har bragt os ud i naturen eller ind i metropolen. Den karismatiske vagant lever i menneskets ultimative frirum, hjemme i den evige vandrings etik. Som det hed i Holdningsløse Tidende af Leif Panduro i halvfjerdsernes satireradio: Oh, vandringsmand! Læs videre “Madame finder sted”

Weekendavisen den 2. august 2019

Plagiat. Det begyndte med et forsvar og endte med en undskyldning, da engelsk forlag blev beskyldt for plagiat.

Det britiske forlag SPCK – The Society for Promoting Christian Knowledge, altså sådan cirka: Selskabet til den kristne indsigts fremme – er sat i verden for at dele Jesus’ gode nyheder med os andre. Til det formål udgiver forlaget bøger og apps, efter eget udsagn med stor succes, og hastigt på vej mod ambitionen om at nå ud til en million mennesker hver måned. Forlagets vision er et samfund, hvor alle mennesker er blevet forandret gennem den kristne indsigt. Og, understreger de, med alle mener de alle. Læs videre “Vi er nødt til at tale om omslaget”

Weekendavisen den 26. juli 2019.

Kommentar. Med kriminaliseringen af humanitære evakueringer i Middelhavet har det ekstreme sejret.

I HBO’s dramatisering af Tjenerindens fortælling, Margaret Atwoods dystopiske fremtidsroman om et fascistisk amerikansk postkrigssamfund, er der flashbacks til seriens fortid, sådan cirka vores nutid. Folk lever frit, som vi kender det i dag, men ganske langsomt sniger en politisk gift sig ind i deres liv. Pludselig hersker nye normer, nye værdier, nye regler. En ny tids fundamentalisme tager magten. Men hvordan skete det? Hvornår skete det? Ingen kender det definerende øjeblik, men på et tidspunkt var friheden afskaffet til fordel for religiøs formørkelse. Læs videre “Grænseløst”