Weekendavisen den 12. juli 2019.
Kommentar. Litteraturens sande skønhed ligger i det faktum, at pennen er svagere end sværdet.
”Stop, stop, stop!”, råbte Mickey Mouse til sin nevø Mik, der løb gennem stuerne og slog sin bror Mak i hovedet med en stok. ”Husk at pennen er stærkere end sværdet,” formanende han. Mik lyttede opmærksomt og takkede for det gode onkelråd – hvorefter han oversprøjtede sin bror med fyldepen og blækhus.
Jeg tænker af og til på denne fine stribe, skrevet og tegnet i 1948, hvor verden endnu slikkede sårene efter 2. Verdenskrig. Dybest set viser joken, hvor svært det kan være at overbevise kamphaner om, at afvæbning og pacifisme er vejen frem. Sværdet repræsenterer nyttesløs, ubegavet vold. Pennen er konfliktløsning, intellektuel argumentation og civiliseret humanisme.
I sidste uge måtte jeg lige genlæse striben, fordi den var det perfekte apropos til den litterære debat om den amerikanske nationaldag, 4th of July og migrationskonflikten ved den sydlige grænse. Nationaldagen udmærkede sig i år ved at præsident Trump havde bestilt en militærparade i Washington, selvom bystyret havde sagt ”Thanks, but no tanks”. Det gav visse mindelser om Komplottet mod Amerika, Philip Roths gysende geniale kontrafaktiske dystopiroman, hvor en republikansk præsident med stærke antidemokratiske instinkter opruster i krigsopvigling mod jøderne. Læs videre “Den litterære opposition”