Weekendavisen den 7. juni 2019.
Kommentar. Mener Mario Vargas Llosa stadig, at anti-immigrations-politikken er dømt til fiasko?
Når Carsten Jensen senere på måneden skal interviewe den peruanske Nobelpris-modtager fra 2010, Mario Vargas Llosa, på International Forfatterscene i Den Sorte Diamant i København, bør han tage Jyllands-Postens kultursektion fra den 8. oktober 1996 med ind på scenen.
Hvis han slår op på side 8, finder han en tekst af Mario Vargas Llosa, ‘Indvandrerne’ (oprindelig fra den spanske avis El Pais). Den handler blandt andet om et peruansk ægtepar, der arbejdede som hushjælpere hos en spansk familie i La Mancha. De havde fået afslag på indrejsetilladelse, men havde så på et kontor i Lima købt sig til et (forfalsket) visum til Italien for 1000 dollars, og fra Genoa var de blevet smuglet over Middelhavet til Frankrig, hvor de for yderligere 2000 dollars var blevet ført over Pyrenæerne ad gamle gedestier.
At ægteparrets indrejse til Europa var ulovlig, er Vargas Llosa ikke i tvivl om. Men de udøvede, skriver han, en ”naturlig og moralsk ret, som ingen juridisk norm eller regelsæt skulle forsøge at kvæle”. Og videre: ”Anti-immigrations-politikken er dømt til fiasko, fordi den aldrig vil kunne standse indvandringen, men på den anden side har politikken den perverse effekt at underminere de demokratiske institutioner i de lande, som griber til den, samt at give fremmedhadet og racismen en slags legitimitet og åbne portene for autoritarismen.” Læs videre “Sjælesørger for de intellektuelle”