Weekendavisen den 10. maj 2019.
Yndigt land. Den 13. maj for 200 år siden vandt frøken Juliane Marie Jessen konkurrencen om en opbyggelig dansk nationalsang. Men hendes digt var rædsomt og udløste både polemik og skandale. I kulissen lurede en af konkurrencens tabere: Adam Oehlenschläger.
Året er 1819. Vi er godt i gang med guldalderen. Genier indenfor kunst, litteratur, videnskab og filosofi flokkes i København. Men byen har også sine håbefulde drømmere og langt mindre skønånder. En af dem er Juliane Marie Jessen, den ugifte 59-årige datter af etatsråd N.J Jessen.
Den 13. maj er en stor dag for frøken Jessen, en ivrig forfatterinde, der stadig venter på anerkendelse, selvom året er begyndt så fint for hendes digterdrømme. Hun har fået udgivet et lille bind poesi, Smaa Mark-Violer plantede i Danmarks Digterhauge, og nu kommer der flere gode nyheder til hjemmet i Smallegade på Frederiksberg. Læs videre “”Dannemark! Dannemark! Hellige Lyd!”