Weekendavisen den 5. april 2019.
Debut. Ung forfatterspire med selvmordstanker søger det guddommelige. Det går ikke godt.
Jamal Bendahman : Ash-Shaheed [Vidnet]. 283 sider, 299,95 kr. Roman Forlaget Gladiator.
Ung mand på Nørrebro, for mange drinks, for mange stoffer, for mange damer, for mange uindfriede drømme, ikke mindst om at blive – naturligvis – forfatter. Hvor mange håbefulde debutanter har gennem år og dag ikke brændt nallerne på den recept med forholdsvis forglemmelige københavnerromaner? Ikke så få.
Nyeste mand i rækken hedder Jamal Bendahman, som ifølge forlaget er født i Marokko (1986), opvokset i Ishøj og bosat på Nørrebro, ”og der hersker der tvivl om, hvorvidt han er førstegenrationsindvandrer, andengenerationsindvandrer eller blot efterkommer.” Dette passer – surprise! – med noget nær paralellogrampræcision på fortællerstemmen Younes i Ash-Shaheed [Vidnet]. Og hvis man søger på Jamal Bendahmans navn, ser man at han er ansat som fuldmægtig i Bygningsstyrelsen. I romanen er Younes fuldmægtig i Vejdirektoratet. Læs videre “Hadet af ingen, elsket af ingen”