Soldaten uden navn

Weekendavisen den 29. marts 2019.

Roman. Kristina Stoltz har skrevet en udfordrende, eksperimenterende, ekspressiv og karnevalistisk udklædnings- og kunstnerroman.

Kristina Stoltz: Cahun. 344 sider, 249,95 kr. Roman. Rosinante.

I et interview for nylig sagde Christina Hesselholdt, at hun ledte efter en autentisk person, som hun kunne skrive roman om, som afrunding af det litterære projekt, hun begyndte med Vivian (2016) om den glemte og oversete barnepige og gadefotograf Vivian Meyers og fortsatte med Virginia is for lovers (2019) om de dobbeltmordsdømte Elizabeth Haysom og Jens Söring.

Nu er verdenshistorien jo fascinerende fuld af sære skæbner, som det er værd at elaborere til romanpersoner, så det skal nok lykkes for hende. Men noget siger mig, at Christina Hesselholdt gerne ville have fundet den historie, som ligger til grund for kollega og navnefælle Kristina Stoltz’ nye avantgarderoman, Cahun. Tilsammen udgør de to forfatteres tre romaner en fin lillebølge af litteratur, der – som Christina Hesselholdt så elegant har formuleret det – er skrevet på ”et skelet af virkelighed”. Også Kristina Stoltz gør en pointe ud af, at hendes bog er en roman, ikke en biografi, selvom den tager et konkret dokumentarisk, historisk og biografistisk udgangspunkt. Læs videre “Soldaten uden navn”

En formidabel brøler

Weekendavisen den 29. marts 2019.

Roman? Det gik ikke godt for den norske kritiker Marius Wulfsberg da han kaldte nyudgivelse af tre erindringsbøger af Ingmar Bergman for et falskneri.

I maj måned udgiver Gyldendal en dansk udgave af en bog af Ingmar Bergman, som en norsk litteraturforsker netop har anklaget for at være intet mindre end et falskneri. Ikke at den svenske instruktør og forfatter skulle have forfalsket noget – men udgiverne i Sverige og Norge har. Det mener i hvert fald Dagbladets anmelder Marius Wulfsberg. Men Gyldendal kan ånde lettet op, for beskyldningerne er blevet tilbagevist med eftertryk, og den angrebslystne forsker er nu presset i defensiven.

Stridens æble er den bog, der i Gyldendals forårsprogram bliver præsenteret under samletitlen Romantrilogi: ”Ingmar Bergmans selvbiografiske romaner Den gode vilje (1991), Søndagsbarn (1993) og Personlige samtaler (1996) udkommer nu i en samlet udgave. Romantrilogien skildrer en slægtshistorie om kærlighed, familie og parforhold, fortalt med humor og intellekt midt i den svenske idyl og med Ingmar Bergmans egen familie i centrum. Bogen er med forord af The New Yorker-skribenten Daniel Mendelsohn.” Læs videre “En formidabel brøler”

En roman er altid en roman

Weekendavisen den 22. marts 2019.

Kommentar. Jens Christian Grøndahl både undsiger og praktiserer autofiktion.

Det er dårlige tider for den fortællende prosa.

Ja, det er altså ikke noget, jeg påstår. Det er Adam Huus, fortælleren i Jens Christian Grøndahls nye roman: ”I stedet for at læse bogen vil nogle boltre sig i forfatterens øvrige gøren og laden,” tænker han – Adam Huus, ikke Jens Christian Grøndahl, fortæller og forfatter er jo ikke (nødvendigvis) to alen ud af ét stykke (kun nogle gange).

Romanen, Inde fra stormen, stiller en række metalitterære spørgsmål til sig selv og sine læsere om hele den autofiktive bølge, der gennem de seneste mange år har hyppet samtidslitteraturen. Hyperbevidst om, hvordan relationen mellem forfatterens biografiske virkelighed og hans/hendes litteratur ofte bliver endevendt med journalistisk-detektivisk nysgerrighed på bekostning af en mere æstetisk vurdering, lader Jens Christian Grøndahl sin fortæller og dennes – på grund af #Metoo-trakasserier – detroniserede forlægger diskutere litteratur og virkelighed. Da Adam Huus fortæller om en række indholdsrige begivenheder i sit eget liv, siger den forhenværende forlægger: ”Jamen, Adam, det er jo en roman!” Adam værger for sig: ”Du ved godt, at jeg ikke skriver autofiktion.” Og så lyder svaret: ”Kald det, hvad du vil. Du kan altid lave lidt om. Eller meget. Tænk over det.” Læs videre “En roman er altid en roman”

Sådan er det jo

Weekendavisen den 15. marts 2019.

Otium. Rolf Bagger har skrevet en sagtmodig og bevægende fortælling om gamle, ensomme mennesker.

Rolf Bagger: Grøn himmel. 116 sider, kr. 178,00. Roman. Højers Forlag.

De senere år har flere forfattere skrevet om den tid, hvor sandet i timeglasset er ved at rinde ud. Så stærk er denne tendens, at der forskes i den på universiteterne, hvor bølgen akademiseres som plejehjemsromaner og ældrelitteratur.

Til denne litterære otiumbølge føjer sin nu Rolf Baggers knugende historie om to gamle mennesker i et modvilligt opbrud fra deres rødder. De er flyttet fra Vendsyssel, hvor de i mange år drev en gardinbutik, til hovedstaden for at være tættere på børn og børnebørn, og nu har de også indset, at de ikke længere magter sommerhuset ved Vesterhavet. Huset er derfor blevet solgt, den sidste line til det nordjyske er kappet. Læs videre “Sådan er det jo”